Canada-USA 2023

Uge 5 - 26/7-4/8

26/7 Thousand oaks

Stod op kl. 8.50, mens børnene fik lov at sove længe. Endnu engang meget simpel morgenmad, så jeg tog et par foliepakkede snegle fra buffetten og vi spiste vores eget på værelset. Børnene havde meget svært ved at stå op og mens vi var ved at pakke ringede de og rykkede for vores udcheckning fra receptionen (11.15 - vi skulle have checket ud kl. 11). 

Vi kom afsted og kørte 10 min til Camarillo outlets hvor vi fik shoppet lidt. Bastian, Robert og Johanna fandt lidt, men ingen sandaler i min størrelse. Vi kørte herefter til mit gamle universitet hvor jeg gik i 1991-92. Fantastisk gensyn og gåtur rundt med familien. Selv om det meste var lukket, var der stadig nogle studerende enkelte steder. Der var bygget utrolig meget nyt - flere steder var svære at genkende. Et stort amerikansk Football ligahold havde nogle år forinden flyttet midlertidigt ind på området mens deres egen hjemmebane blev renoveret - og det havde betydet store nye sportsfaciliteter (kæmpe fodbold station, nye udendørs pools, nye tennisbaner, træningsbaner mv.)

Der var også bygget rigtig mange nye bygninger bl.a. Science bygning. Dog stod min gamle kollegie-bygning. Sports-hal, gl. stadion samt den gamle computer science (“D”-bygning) stadig. Rigtig sjovt gensyn. 

Vi kørte dn tur i Thousand Oaks og så byen og shopping områderne. Endte nær the mall hvor vi fandt en god Italiensk restaurant at spise på (Olive garden).  Et godt solidt måltid!

Kørte herefter mod Bufbank hvor vi købte lidt ind i Aldi(!) på vejen. Vi var fremme forholdsvis tidligt (kl. 20). Så vi kunne lade op og gå tidligt i seng inden vores VIP tur i Universal Studios i morgen. 

Endnu en dejlig dag var slut - i den afslappende ende :-)

27/7 Universal studios

Vi skulle tidligt op - vågnede kl 7.15, fik solcreme på og kom i tøjet. Var klar til at køre kl 8.15. Ankom til Universal Studios hvor vi valet parkerede bilen og checkede ind til VIP Experience kl. 8.45. Vi havde bestilt en dag med guidet tur og unlimited express på alle forlystelseur - luksus!

Startede med en god morgenmad med croissant, juice og lækker kaffe i VIP Lounge. Vores guide Nic begyndte vores tur sammen med en anden familie, så vi var 12 i vores gruppe. Vi prøvede størstedelen af forlystelserne inden frokost, selvom parken var fuldt udsolgt. Vi sparede bl.a. 3 timer i kø ved den nye Super Mario forlystelse og det samme i Jurassic World. 

Vi spiste frokost i VIP buffet-restauranten, Moulin Rouge. Efter en times frokost - kl. 15.30 - fortsatte vi dagen med Nic i VIP tram tour. Endnu en god tur hvor vi hørte om alle sound stages, historie og så studie udendørsfaciliteter samt stod af bussen tre gange for at gå rundt på et par sets og se det nye sound-studie fra Quantum Leap serien indenfor - rigtig god tur! Vi endte den guidede tur med Waterworld stunt-showet hvor actionmen slås, sejler i høj fart på jetski og i både og springer fra høje platforme mens ild tændes alle vegne - god underholdning. 

Herefter prøvede vi på egen hånd de sidste fire forlystelser. Vi gik mere rundt i Harry Potter slottet, prøvede flight of the hippogriff igen og endte i Ollivanders tryllestavs-butik hvor Johanna blev udpeget og efter et par forsøg fandt sin personlige tryllestav (som dog kostede $59). 

Tog en ekstra tur i Jurassic World (vandrutchebanen) hvor vi blev godt våde da vi sad på 1. række - gik også en ekstra gang i Super Nintendo World. 

Endte aftenen med at se lysshowet på Harry Potter slottet - rigtig flot. 

Alt i alt en god tur med rigtig gode effekter på mange af forlystelserne. 

Vi hentede vores bil og kørte ca 15 min. for at nå frem til vores hotel nær Hollywood Walk of Fame kl 23.30. 

Gik endnu engang meget trætte i seng kl 1.00. En dejlig dag var slut.

28/7 Los Angeles

Alle var trætte, så vi sov længe. Heidi og jeg hentede nogle grab and go poser breakfast i receptionen kl 8.30. Vi spiste og kom i tøjet, men der kom først liv i børnene ved 10-tiden. 

Ved 11-tiden gik vi en tur til walk of fame (undtagen Johanna som var sløj) og så en masse navne på stjernerne på fortovet. Gik en km ud og hjem igen. Stoppede ved Man’s Chinese Theater på vejen tilbage for at se inskriptionerne i cementen. 

Gik tilbage for at hente Johanna og tog bilen til Beverly hills og området omkring Rodeo Drive. Vi spiste burgere på en Shake Shack i BH ca. kl. 15.30. Gik derefter et par timers tur i området og så de fashionable butikker og lækre biler. Vi kørte videre ved 18-tiden. 

Kørte derefter til Griffith Observatoriet, men vi var ikke de eneste der havde fået den idé på en fredag, så det var svært at komme derop og finde parkering. Det lykkedes dog til sidst og vi fik set både solnedgang, Venus gennem teleskop og det meste af udstillingen. Inden vi kørte ned ved 21.30 tiden så vi også byen med lyset tændt. 

Købte aftensmad i en Lazy Acres alternativ supermarked som vi spiste på motel-værelset. 

Gik i seng omkring midnat. Endnu en lang og oplevelsesrig dag var slut. 

29/7 Los Angeles

Stod op kl 8.30 for at hente vores morgenmadsposer i receptionen og gik derefter i seng igen. Vi sov alle helt til kl. 11. 

Fik morgenmad på værelset og kom i tøjet så vi kunne starte dagen kl. 13. Kørte den lange tur fra hotellet i West Hollywood ad Sunset Blvd til Santa Monica beach og pier. Så mange flotte huse og kvarterer på vejen der hurtigt ændrede sig fra det slidte og beskidte i Hollywood til det rene og polerede i Beverly Hills og Bel Air. Da det var Lørdag var der meget trængsel alle steder - og også en del smog at se over byen. Vi fandt en parkeringsplads mellem molen og Venice beach og gik en halv time langs stranden og sugede indtryk til os af først Santa Monica boardwalk og siden Venice små cafeer og kunsnere/handlende og til sidst muscle beach med vægt-træningscenter, basketbaner og paddlebaner. 

Gik tilbage til bilen og kørte ca 10 min til Mel’s drive-in som er en klassisk amerikansk diner med små båse og rock’n’roll på jukeboksen. Vi fik et godt og mættende måltid - steak til mig og kylling-salat til Heidi mens ungerne tog burgere. Apple-pie, græskar tærte og cheese cake til dessert - et godt sundt måltid. Vi blev godt mætte!

Klokken var efterhånden mange og solen var gået ned, men vi fortsatte op ad Hw1 til the Getty Villa for at få et kig udefra af J Paul Gettys Villa dei Papiri som er en replica fra Herculaneum i Italien i år 79 som blev ødelagt af et vulkanudbrud fra Vesuv. Der var dog desværre helt spærret ved indkørslen, så vi kunne kun se det fra en sidevej på toppen af klippen - en flot bygning. 

Vi fortsatte herefter til Malibu beach. Der er dog bygget huse hele vejjen langs Hw1, så det var meget begrænset hvor meget af stranden vi kunne se - også fordi det var mørkt. Kørte ad Malibu Canyon Rd og US101 hjem til hotellet, hvor vi var kl.  21.45. Hyggede på værelset med film og popcorn indtil vi gik i seng kl. 23. 

30/7 Los Angeles

Stod op kl 8.30 for at hente morgenmad. Spiste og pakkede mens børnene langsomt kom op. Fik checket ud af værelset kl. 11 og gik i Ross (tøjbutik), på den anden side af gaden i forhold til hotellet, for at shoppe. Efter et par timers shopping - og meget tøj senere - hentede vi bilen i p-kælderen og kørte mod Anaheim. Prøvede at stoppe og spise på vejen, men der var lukket da det var søndag. Vi ankom til hotellet ved 14.30 tiden og fladede ud på hotellet mens vi smurte os lidt sandwich og varmede en burrito fra køleboksen. Lækkert stort værelse! Tog badetøj på og gik i poolen.

Dejligt med lidt afslapning og der var både lille pool og spa. 

Efter et bad gik Bastian og jeg over gaden til Disney indgangen (hvor vi skulle registrere handicapkort) - desværre var der lukket ved kundeservice

Vi hentede resten af familien og gik til en restaurant i nærheden (kl. ca 19.30). Fik en god burger og steak og var tilbage på værelset samtidig med Disneyland fyrværkeriet kl. 22. 

Lå og hyggede lidt inden vi faldt i søvn kl. 23.

31/7 Disneyland

Stod op kl. 7. Kom i tøjet og fik morgenmad på hotellet. 

Gik over gaden og ind i Disneyland parken hvor vi stillede os i kø til handicap-pas. Der var lang kø, men vi var ude kl. 9.30 og havde fået fastpass med meget korte ventetider og a’la carte lightning lane (LL) samt mulighed for virtuel kø til alle forlystelser der ikke har LL.

Vi fik set de forskellige lande og set butikker mens vi udnyttede både genie+ og disability pass til at gå direkte i forlystelserne. Vi spiste frokost på Golden Horseshoe hvor vi spiste fish and chips, chicken tenders og salat. 

Vi så paraden kl. 18 (stod og ventede 45 min) og havde prøvet alle forlystelser vi ville kl. 21.  Så fyrværkeri kl. 21.30 og Bastian og Robert løb rundt for at prøve de bedste forlystelser igen. 

Vi gik trætte tilbage til hotellet ved midnat og købte en sandwich og burger på ihop på vej tilbage.

Faldt trætte om kl 1. En lang men dejlig dag var slut. 

1/8 Disneyland california adventure (DCA)

Jeg stod op kl 7.30 og gik i bad. Robert og Heidi fulgte efter og vi fik et godt morgenmåltid på hotellet. 

Robert og jeg gik i parken kl. 9.30. Bastian og Johanna var endnu ikke stået op, så Heidi blev på værelset med dem og fik dem i tøjet og givet morgenmad. 

Vi prøvede et par forlystelser knden resten af familien dukkede op. 

Gik sammen og fik prøvet 5-6 ting inden frokost kl. 13.30. Vi fortsatte med at se nogle shows og shoppe (så bl.a. musicalen “Rogers” kl. 17.30). Fik prøvet de sidste ting vi ville, selvom meget pludselig var nede.

Vi afsluttede med showet “World of color: ONE” som var meget flot springvand-show på søen foran Pixar pier og Incredicoaster inden vi meget trætte kravlede hjem på hotelværelset. Vi gik dog først gennem Disney-butikken, uden dog at blive fristet. Spiste rester og fladede ud på værelset kl. 23. 

Gik i seng kl. 0.00. 

2/8 Los Angeles

Alle var trætte efter de sidste dages strabadser i forlystelsesparker. Heidi og jeg stod op kl. 8.30 og gik i restauranten for at spise morgenmad mens vi lod børnene sove. Tog et par lunch-boxes med tilbage, så resten af familien kunne få lidt varm og kold morgenmad. 

Vi pakkede kufferterne til hjemturen så godt vi kunne, men det var svært at få den ene kuffert langt nok ned i vægt. Børnene skulle samtidig op og vi skulle checke ud af værelset kl. 11. 

Kørte til Citadel outlet i nærheden hvor vi brugte et par timer på at shoppe rundt. Fik kun købt en enkelt ting til Robert. 

Kørte herfra til chick’fil’a hvor vi spiste frokost ved 14-tiden. 

Herefter tog vi til Walmart, Ross og et par andre butikker hvor vi fik handlet lidt småting vi skulle have med hjem. 

Kørte til hotellet hvor vi checkede ind ved 18-tiden. 

Robert og jeg gik i poolen, som var dejligt opvarmet. 

Vi pakkede det sidste i kufferterne så vi er klar til turen hjem i morgen. 

Gik forholdsvis tidligt i seng. Glæder os efterhånden til turen hjem. 

3-4/8 Hjemrejse

Vågnede kl. 8 og kom hurtigt op og i tøjet. Motellet havde en overraskende god morgenmad med hjemmelavede vafler. Vi var alle færdige med morgenmaden kl. 9.30. Fik alle tasker gjort klar til hjemrejse og fik pakket bilen. 

Checkede ud kl 10.30 og kørte til Long Beach for at tage et sidste kig på LA ved vandet. Vi gik en halv times tur ved vandet og så de små øer ud for kysten hvor der produceres olie - de er dog beplantet med palmer og grønt, så det er svært at se. 

Vi så også skibet Queen Mary i horisonten ved siden af den dome der husede Spruce Goose - nu brugt til filmstudie og krydstogts-terminal.

Kørte herfra forbi en subway for at få lidt frokost med til lufthavnen. Fik endelig tanket bilen og afleveret den hos Avis. 

Vi tog shuttle-bussen til terminal 4 hvor vi checkede ind hos America Airlines kl 13.30. 

Kom hurtigt igennem sikkerhed og fandt vores gate meget tæt på. Fik spist og boardede flyet som planlagt kl 15.30 - klar til den lange hjemtur. 

En dejlig ferie var ved at være slut - en masse indtryk rigere.